Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os

lØnskeøen

Børnehaven Ønskeøen er en hyggelig lille selvejende institution med 22 børn.

Vi er en stabil og fasttømret personalegruppe, der har arbejdet sammen i mange år.

 

Ønskeøen ligger i en beboelsesejendom i Hillerødgade på Nørrebro, hvor vi har ligget siden 1932. Vi har en skøn legeplads med mange små kroge, der giver rum og mulighed for uforstyrret leg og fordybelse.

 

Vores fokus har igennem årene været at få alle børn og forældre til at føle sig som en del af et berigende fællesskab, hvor de er accepteret og værdsat i en hverdag, med struktur og forudsigelighed for hvert enkelt barn og familie.

 

Vi vægter at dele børnene i mindre grupper i forbindelse med aktiviteter. Ligesom vi bestræber os på at komme på tur ugentligt, enten hele børnegruppen eller en mindre gruppe børn. Det kan være ture i lokalområdet til forskellige legepladser, i Dyrehaven med S-toget, Vestamager Naturcenter med Metroen eller en tur ind til byen i vores Christianiacykler.

 

I dagligdagen laver vores køkkendame mad til os, hvorfor  både børn, forældre og personale altid kan dufte og følge med i, hvad menuen står på.

 

Vi holder forældrekaffe en gang om måneden, hvor I som forældre har mulighed for at drikke en kop kaffe/te her i børnehaven, samtidig med at I kan lære de øvrige forældre og børn at kende.

 

Forældregruppen har deres egen Facebookgruppe, hvor der både arrangeres legeaftaler, inviteres til fødselsdage og debatteres stort og småt.

Hvis I ønsker at skrive jeres barn op til en plads her i Ønskeøen, er I velkomne til at komme forbi til en rundvisning inden I beslutter jer – men ring lige først, så vi kan aftale et tidspunkt.

Tlf: 38345184

Ligesom I kan gå ind på vores hjemmeside og læse mere om os:

www.oenskeoenhilleroedgade-kk.aula.dk

 

Vores åbningstid er:

Mandag-torsdag 7.00-17.00

Fredag 7.00-16.00